Hos Frisko Is søger vi sæson Tele-medarbejdere
Er du energisk, og har du et naturligt smil i stemmen? Forstår du at skabe gode kunderelationer og mersalg? Så er du måske vores nye kollega til en spændende sæson 2024, som byder på et væld af nye is-varianter!
JOBBETS INDHOLD
Som Tele-medarbejder sidder du både med salgs- og serviceorienterede opgaver. Dit hovedansvar vil bestå i at have fast kontakt til vores eksisterende kunder med henblik på ordreoptagelse, mersalg, samt at sikre gode kunderelationer.
Det er vigtigt, at du kan arbejde omskifteligt og hurtigt kan indstille dig på den næste samtale og sælge ind ift. gældende kampagner. Derudover skal du kunne arbejde effektivt i vores IT-systemer, imens du har kunder i røret. Vores team består af i alt 7 energiske og engagerede medarbejdere, og du har nu muligheden for at blive vores nye kollega!
Vi søger i alt fire nye medarbejdere, der kan arbejde enten 20-30 timer/ugen, eller 10-15 timer/ugen. Som sæsonansat forventer vi, at du kan arbejde fra marts til medio august 2023. Du skal i udgangspunktet kunne arbejde igennem sommerferien og på højtider/helligdage.
VI KAN TILBYDE DIG
Grundig oplæring og kompetenceudvikling indenfor salg og kundeservice
En udfordrende arbejdsdag med en stejl læringskurve
Et arbejde med attraktive produkter i form af is fra varemærker som Frisko, Magnum, Ben & Jerry’s og Carte d’Or – som naturligvis bør prøvesmages
Moderne omgivelser i vores lokaler i Ørestaden, tæt beliggende ved metroen
Et arbejde i en stor, international virksomhed
DU KAN TILBYDE OS
En positiv indstilling – du taler let og ubekymret med mange, forskellige mennesker
Gå-på-mod – du tør at springe ud i nye ting
At tænke løsningsorienteret og kreativt – du ser muligheder, fremfor begrænsninger
Struktur – du kan bevare overblikket i en samtale og i pressede situationer
En ”vinder-mentalitet” – du vil lægge dig i selen for at nå dine salgsresultater
Du skal kunne flydende dansk, eftersom jobbet indebærer en høj grad af kundekontakt – talesprog er et krav, og vi ser også gerne, at du kan kommunikere klart og tydeligt på skrift. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring fra tidligere jobs med telefonisk salg eller kundeservice.
ANSØGNINGSPROCES
Kunne du tænke dig at blive en del af vores team? Så upload dit CV og en eventuel ansøgning senest 11. februar 2024. Bemærk at vi ikke modtager ansøgninger fremsendt via email.
SPØRGSMÅL?
Skulle du have spørgsmål til jobbet, kan Telesalgssupporter, Winnie Frantzen, kontaktes på 2064 7769 eller via mail: [email protected] . Har du spørgsmål til selve ansøgningsprocessen, kan du kontrakte Talent Advisor, Anne Sofie Christensen, på 2779 1379 eller [email protected] .
HVEM ER VI?
Frisko Is er ejet af Unilever, som er en af verdens førende virksomheder indenfor forbrugsvarer. Hos Unilever er vi kendte for vores brede portefølje indenfor husholdningsmærker, der spænder over vores kategorier Home Care, Personal Care, Beauty & Well-being, Nutrition – og Ice Cream. Du er måske allerede bekendt med nogle af vores mærker, som udover Frisko, Magnum, Ben & Jerry’s og Carte d’Or, bl.a. tæller OMO, Rexona, Dove, Knorr og Hellmann’s.
Hos Unilever deler vi et enkelt formål: At gøre bæredygtig levevis almindelig. Vi stræber efter at imødekomme menneskers daglige behov overalt i verden, at forudse vores forbrugeres- og kunders aspirationer, og at reagere kreativt og konkurrencedygtigt med vores produkter og service, der forbedrer livskvaliteten.
Unilever is an organisation committed to equity, inclusion and diversity to drive our business results and create a better future, every day, for our diverse employees, global consumers, partners, and communities. We believe a diverse workforce allows us to match our growth ambitions and drive inclusion across the business. At Unilever we are interested in every individual bring ing their ‘Whole Self’ to work and this includes you! Thus if you require any support or access requirements, we encourage you to advise us at the time of your application so that we can support you through your recruitment journey.
Job Category: Ventas, Développement de la clientèle, Customer Development
Job Type: Customer Management Administrator_Cross Channel
Industry: UnileverExperiencedProfessionals